Kemiske spidskrappeanlæg fungerer i nogle af de mest krævende miljøer man kan forestille sig, hvor de håndterer sediment belastet med syrer, baser, opløsningsmidler, tungmetaller og andre komplekse forbindelser. Den vigtigste designkrav for disse anlæg er ekstrem kemisk resistens for at forhindre hurtig nedbrydning og svigt. Standard rustfrie stål kan være utilstrækkelige i mange kemiske miljøer og er udsatte for pitting og spændingskorrosion. Derfor er spidskrappeanlæg til kemiske anvendelser overvejende konstrueret af avancerede ikke-metalliske materialer såsom højdensitetspolyethylen (HDPE), polypropylen (PP), polyvinylidenfluorid (PVDF) og fiberforstærket plast. Disse materialer vælges på baggrund af deres dokumenterede inerti over for et bredt spektrum af aggressive kemikalier ved forskellige temperaturer og koncentrationer. I et scenarie på en farmaceutisk fabrik eller speciality-kemisk produktionsanlæg kan pH-værdien i spildevandet svinge kraftigt og indeholde aggressive opløsningsmidler. Et metallisk skraberanlæg ville have en meget begrænset levetid, hvilket ville kræve konstant udskiftning og medføre farlig nedetid. Et ikke-metallisk system yder derimod pålidelig, langvarig drift med minimalt vedligehold. Desuden forhindres tilstedeværelsen af metalioner, at slammet forurenes, hvilket kan være afgørende, hvis slammet skal behandles yderligere eller indeholder genanvendelige materialer. For ingeniører, der specificerer udstyr til kemisk spildevandsrensning, er valget af et skraperanlæg med den rette kemiske resistens den mest kritiske faktor for at sikre proceskontinuitet, sikkerhed og økonomisk drift på lang sigt.
15
Sep
16
Sep
17
Sep
19
Sep
EN
